Fugt, skimmel, råd

Jeg vil gerne kontaktes..

Fugt, skimmel, råd

Skimmelsvampsporer forekommer i de fleste huse. De fleste kommer udefra og er ikke i sig selv et tegn på problemer. Skimmelsvampe i vækst er derimod et tegn på en bygning med fugtproblemer.

Der skal kort sagt være de rette betingelser til stede, for at få skimmelvækst. En forudsætning for skimmelsvamp er fugt. Det opstår for eksempel ved kuldebroer, utætte konstruktioner og oversvømmelser. Er der en relativ luftfugtighed på mere end 75% - 80% i længere tid, vil det også give optimale forhold for skimmelsvamp. Langt de fleste skimmelsvampe er i vækst ved 15°C - 28°C og enkelt har optimale forhold ved 5°C – 10°C.  

Når vi konstaterer skimmelsvamp i en prøve, er det vigtigt at vurdere, om tilstedeværelsen hænger sammen med fugtproblemer og om der sker vækst af skimmelsvamp, eller om skimmelsvampen skyldes akkumulering af normalt forekommende svampesporer; To situationer, der kræver en indsats af vidt forskellig karakter

En skimmelundersøgelse forløber typisk ved indledende samtale med efterfølgende besigtigelse indeholdende nødvendige prøvetegninger og testmålinger. På denne baggrund foretages analyse og fortolkning af eventuelle prøver og tests. Afslutningsvis konkluderes og resultaterne munder ud i en handleanvisning.

Udover Mycometer-testen anvender Brix & Kamp A/S ligeledes de nyeste analysemetoder, DNA-tests og aftryksprøver.